Slotrace.dk
Mail
Links
Tips & Tricks
Fra nissehue til lysskilt
Det behøver ikke koste en formue at få små blinkende advarselslys på sin racerbane.

Jeg købte fem røde nissehuer med løbende lys i - bestående af fem dioder og en strømforsyning
som drives af to stk. AA batterier - for kun 10 kr. stk. hos Ærlige Bent ved Københavns
Hovedbanegård.
Jeg vil her vise hvordan jeg har sat et sæt lysdioder ind i et skilt som er lavet af karton som
derved akn vise hvilken vej man skal køre ved natteløb. Det kan selvfølgelig også bruges ved
ind- og udgangen af pitlane.
Dioderne frigøres forsigtigt fra de røde stjerne og trækkes ud af nissehuen sammen med
ledningerne og strømforsyningen.
Det røde/hvide kartonskilt er lavet i Publisher, printet ud og skåret ud. Hullerne til dioderne
stikkes ud med en spids genstand. Herefter stikkes dioderne halvt igennem kartonen i den
rigtige rækkefølge, så lyset løber den vej som racerbilerne skal køre.
Hvis du ønsker at se det færdige resultat som en film, så klik her.