|
|




Scalextric Sport bygninger |
Scalextric Sport indeholder ikke kun racerbiler, men også tre nye bygninger til din racerbane. Her er min oplevelse af pitbygningen. For at smale en bygning skal man have en saks eller en skarp hobbykniv, en limstift eller noget skolelim samt en håndfuld klemmer og/eller nogle elastikker til at holde sammen på bygningen, imens limen tørre. Pitbygninger er fortrykt på ni stk. kraftig karton i A-4 størrelse og skåret så tingene er lige til at trykke ud. Det eneste man selv skal klippe ud, er det gennemsigtige stykke plastic som skal benytte til vinduerne. Selve brugsanvisningen som består af fire stk. A-4 papir, er meget nem at følge. De områder som skal limes, er farvet lyserøde - både i brugsanvisningen og på selve kartonen - så der er ikke amnge chancer for at smøre limen på det forkerte sted. Man starter med at klippe vinduespartierne ud, limer dem på de respektive stk. karton og man er nu klar til at samle selve pitbygningen. Stykkerne er som sagt lette at trykke ud, de passer fint sammen og der er ikke noget med at man lige skal klippe lidt her eller skære lidt der for at det passer sammen. Kvaliteten er helt i top. |
En pitbygning består af to dele - en under- og en overbygning. De to dele behøver ikke at blive limet samen, da overbygningen sidder i spænd på toppen af underbygningen og derved kan man evt. benytte taget på underbygningen til et tilskuerområde. Pitbygningerne er flotte ved siden af hinanden samt evt. et kontroltårn og man kan kun håbe på at der kommer flere bygninger - udover en tribune - i serien. Ellers må man ty til Carrera4fun.de som har et stort - og gratis - udvalg af bygninger og tilbehør. |