Slotrace.dk
Mail
Links
Tips & Tricks
Race Control
Race Control er et DOS-baseret computerprogram som ikke kræver nogn særlig kraftig
computer for at køre - faktisk kan det køre på en gammel 286'er fra DOS, Windows 2.x
eller 3.x, Windows 95 eller nyere med en VGA monitor.

Selve udstyret kommer i en pænt pakket æske med en sort sensorboks, manual (på tysk),
sensorer, kabler, adapter, diskette og strømforsyning. Det tilsluttes let en computer i en
COM-port og sensorerne som kobles til sensorboksen, placeres under banen. Der er to sæt
sensorer - et sæt til start/mål og et sæt til mellemtider. Tiderne registreres ved at racerbilerne
kører henover sensorerne - uanset om racerbilerne har magnet eller ej.

Ved starten indtastes antallet af kørere ved deres navn - der kan deltage op til 20 kørere - og
man kan nu vælge om man vil køre fri træning eller afvikle et heat i et mesterskab. Programmet
udregner nu ved hjælp af antallet af kørere, antallet af omgange, antallet af heats og længden
af banen, hvor lang tid det cirka vil tage at afvikle et mesterskab. Med en mulighed for at
gennem et mesterskab, behøver man altså ikke at afvikle alle heats på samme dag.

Ved den frie træning og ved løb kan man se informationer omkring mange ting, bl.a. antallet af
kørte omgange, mellemtider og sluttider for den sidste kørte omgang, den totale tid ned til
1/1000 af et sekund samt tiderne på de tre bedste omgange hos den individuelle kører. Under
den frie træning viser to gule søjler på skærmen hvor tæt en kører er på den bedste
omgangstid, mens det i et løb viser hvor langt man har tilbagelagt af et løb.

Når et heat er afviklet, kommer der et billede som viser kørernes bedste tider og hvor amnge
point de to kørere har opnået i heatet. Når man har afviklet flere heats, kan man se på
Ranglisten, hvor man er placeret pointmæssigt i forhold til de øvrige kørere. Mellem alle heats
kan man bevæge sig rundt i programmet og søge informationer om alt muligt indenfor de heats
som allerede er afviklet.

Der er mange indstillingsmuligheder lige fra antallet af omgange for den frie træning til antallet
af omgange i selve løbene, hvor amnge gange kørerne skal møde hinanden parvis, antal point
for hurtigste start, antal point for hurtigste mellemtid, antal point for heatsejr, baggrundsfarver
osv. Der skulle være derfor være gode muligheder for at man kan sætte sit eget præg på
afviklingen af et mesterskab.

På Race Control's egen hjemmeside kan man downloade et program, så det er muligt at benytte
sit Race Control sæt til en 4-spors bane ved at tage sensorerne fra mellemtiderne og benytte
dem til de to nye spor. Programmet kræver dog mindst en 200 Mhz computer.

Skulle man opleve at der pludselig bliver registeret en omgang, når en racerbil er midt ude på
banen, kan det afhjælpes ved at man fjerner den lille brune kondensator som er loddet fast til
racerbilens motor.

Konklusion: Race Control er en god investering selvom det koster 1200,-