|
|


















Le Mans på Rådhuset - fortsat |
Efter ½ times træning gik starten på Le Mans på Rådhuset og det blev de fire holdkaptajner som skulle lægge ud og sætte standarden for dagens race. Team 1 ved Michael L. startede i spor 1 med en Ninco Porsche 911 GT3-R, Team 2 ved Klaus i spor 2 med en FLY Panoz LMP-1, Team 3 ved Morten i spor 3 med en Scalextric Cadillac Northstar og Team 4 ved Danny i spor 4 med en SCX Audi R8. Alle teams fik en time i hvert spor med tilhørende bil og allerede efter de første få omgange så det ud til at Team 2 skulle blive en farlig cocktail, men efter en time så billedet noget anderledes ud. Team 3 havde lagt sig i spidsen med 335 omgange, Team 1 og Team 2 delte 2.pladsen med hver 305 omgange, mens Team 4 kun var på 263 omgange. |
De fire biler som blev benyttet i 4 timers løbet. |
Team 2 er foran efter få minutters kørsel, men Team 3 vendte hurtigt billedet! |
Løbsleder René noterer omgangene for de fire teams! |
Team 2's holdkaptajn Klaus tjekker tiderne sammen med sin holdkører Erik, mens Gert fra Team 1 observerer. |
Banen fra den "nordlige" ende med alle sponsor skiltene omkring banen. |
Banen fra den "sydlige" ende med flere sponsorskilte. |
Løbet blev sat igang og her lagde Jan fra Team 1 ud med at indhente lidt af det tabte, hvilket var medvir- kende til at Team 1 i spor 2 vandt etapen med 307 omgange foran Team 3 og Team 4 som hver kørte 297, mens Team 2 kørte 290. Den samlede stilling var nu at Team 3 førte med 632 omgange foran Team 1 med 612 omgange, Team 2 med 595 omgange og Team 4 med 560 omgange. |
Det var nu tid til lidt frokost som blev indtaget ved Tulip pølsevognen på Rådhuspladsen eller et andet sted ned af Strøget. 13:30 blev løbet sat i gang igen og Team 3's Mikkel lagde ud med 43 omgange i spor 1, men Team 4's Michael T svarede igen med 43 omgange i spor 2 og de to teams fulgtes ad med skiftevis føringer og endte på 314 omgange hver, mens Team 1 kørte 297 omgange og Team 2 kørte 259 omgange. Den samlede stilling var nu at Team 3 lå på 946 omgange, Team 1 var på 909 omgange, Team 4 var på 874 omgange og Team 2 var på 854 omgange. Med en føring på 37 omgange kunne Team 3 næsten ikke sætte sejren over styr i den sidste time. |
Skriver, René, Rob og Steen i gang med deres sidste stint i den 4. time. |
Team 4's holdkaptajn Danny tjekker omgangene i håb om at 2. pladsen kommer i hus! |
Danny i spor 1 og Michael L i spor 2 kæmper hårdt side om side, mens Gert agerer påsætter. |
Porsche 911 GT3-R i Canvey Island Models svinget! |
Panoz LMP-1 i Pendle Slot Racing svinget - skarpt forfulgt af Porsche 911 GT3-R. |
Stillingen efter 3 timers kørsel. |
Den sidste times kørsel blev sat i gang og selvom Team 3 var urørlig på 1. pladsen, skulle det blive nerve- pirrende til det sidste da Team 4 satte jagten ind på Team 1 som var på 2. pladsen med et forspring på 35 omgange, men da Team 1 skulle køre i spor 4 med Audi R8 og Team 4 skulle køre i spor 3 med Cadillac Northstar var det ikke umuligt. Rob lagde ud med at hente 5 omgange på Steen, Rex tog en omgang på Gert, Michael T tog 4 omgange på Jan og Danny 7 omganeg på Michael L. Stillingen imellem de to teams var nu 1073 omgange til Team 1 og 1025 omgange til Team 4. På en halv time havde Team 4 dermed hentet 17 omgange, så det var ikke utænkeligt at de sidste 18 omgange kunne hentes på den sidste halve time. Team 3 var nu på 1. pladsen med 1114 omgange og Team 2 lå på 4. pladsen 999 omgange med en halv time og den stilling kunne der ikke røres ved. |
Erik i spor 1 og Mikkel i spor 2 har det sjovt - og råber af påsætteren Klaus. |
Påsætter Klaus har fået styr på bilerne - til Rex og Gert's tilfredshed i hhv. spor 3 og 4! |
Kørslen og jagten fortsatte og Rob hented 5 omgange på Steen, mens Rex tog 2 omgange på Gert og Michael T. hentede 3 omgange på Jan. Dermed var Team 1 på 2.pladsen med 8 omgange foran Team 4 på 3. pladsen inden det sidste stint, hvor de fire holdkaptajner skulle afslutte fire timers spændende race. Team 3 kørte i mål som en sikker vinder med 1280 omgange, mens Team 1 og Team 4 kørte næsten samtidig over målstregen med hver 1181 omgange og Team 2 kom ind på 4. pladsen med 1144 omgange. Danny fra Team 4 havde altså kørt 8 omgange ind på Michael L. fra Team 1 og dermed måtte vi ud i et mål- foto som viste at Team 4 kørte over målstregen 4/100 af et sekund før Team 1. Utroligt efter fire timers race. |
Jan flager fire timers race af. |
Stort bifald til kørerne og arrangementet! |
Klik på pilen for at komme til præmieoverrækkelsen. |
Klik her for at se stillingen |