|
Velkommen til R.I.S.K. Danmark som er den første officielle Formula Dé klub i Danmark. R.I.S.K. Danmark blev stiftet helt tilbage i 1985 af en håndfuld rådhusbetjente fra Københavns Kommune. Foreningens medlemmer har nu spredt sig til familie, venner og bekendte og formålet er at få nogle hyggelige aftener med seriøst spil i en løssluppen atmosfære !
Det hele startede tilbage i 1984 med Avalon Hills "Storm Over Arnhem", hvor René Christensen og Brian Thaurich var de første som spillede imod hinanden og de fik hurtigt følge af Per Larsen og Henrik Vang Nielsen. Vi forsøgte os siden med flere ikke-nævneværdige spil og fik følgeskab af Jesper Knudsen og Steen Scherer.
Disse 6 prægtige gutter grundlagde R.I.S.K. Danmark i 1985, hvor Per blev valgt til livstids-formand og René blev udnævnt til Gamemaster. Vi indkøbte spillene "Axis & Allies" og "Speed Circuit" og fik yderligere tilslutning af John Christensen, Flemming Larsen, Henrik Traborg og Henning Larsen.
Siden kom Briang Hillebrandt og Bo Nielsen til, da vi kastede os over "B-17: Queen Of The Sky", hvor vi alle var på den samme side og "Blue Max" som skabte fjender på kryds og tværs af bordet !
I 1999 kastede vi os så over "Formula Dé" og i løbet af de kommende år meldte Flemming Dam, Casper Dam, Christian Dam, Nick Nielsen, Thomas Munding, Mikael Martensen, Anders Henriksen, Gert Therkildsen, Peter Thorius, Per Sørensen, Lasse Ottosen, Lennart Sørensen, Jacob Sørensen, Morten Pærregaard og Tommy Jakobsen sig under fanen. 26 medlemmer og tilgangen stopper garanteret ikke her!
Oktober 2002 besluttede vi at holde en pause med Formula Dé og begynde på et krigsspil og vi veksler imellem "B-17: Queen Of The Skies", "Power: The Game", "Axis And Allies", "Blue Max" og "Napoleon in Europe" - alt efter antallet af deltagere.
I 2003 genoptog vi "Formula Dé" og Michael Ladegaard blev det - foreløbig sidste - nye medlem.
Vi spiller cirka hver 14. dag og er så heldige, at vi kan låne et lokale på Københavns Rådhus. Det koster ikke noget at blive medlem - til gengæld koster det en bondegård at melde sig ud - og man skal blot være i stand til at falde ind i vores lidt specielle jargon som der nu engang er imellem kommunalansatte. En ren straffeattest er dog det eneste krav vi stiller !
|
|